Landsholdsspiller nr. 482: Niels Tune |
Fulde navn: Niels Tune
Hansen Født: 19. januar
1953 i Holbæk Spillerkarriere: Niels Tune var med på HB&I’s dygtige
ynglingehold som i 1970 blev sjællandsmester, men som efterfølgende tabte DM-spillet
til B1903. Tune – som fik debut i 1972 – var en solid og utrættelig
forsvarsspiller, som havde en spillestil, der så nærmest afslappet ud:
Forudseenhed, placeringsevne og stor teknik var nogle af varemærkerne. I
debutsæsonen nåede han desuden at blive klubbens topscorer med fem mål(!).
Han var med til at spille HB&I op i 1. division i 1973, og var således én
af de dominerende på det hold, som i 1975 blev slået på målstregen af Køge i
kampen om DM-guldet. Tune var endvidere med i de to tabte pokalfinaler mod
henholdsvis Vejle og Esbjerg. I førstnævnte finale blev han af journalisterne
kåret til finalens pokalfighter med 15 stemmer. I samme periode var han
tilknyttet Holbæk Kommune som kontorassistent, men blev i juni 1976
professionel i vesttyske St. Pauli. Et skifte, som bl.a. sportsjournalistens
nestor – Knud Lundberg – kritiserede, da han ikke mente klubben levede op til
Tunes niveau. Efter årene i Vesttyskland vendte Niels Tune i 1982 ”hjem” til
Jyderup, med hvem han bl.a. noget overraskende vandt Carlsberg Cup med. Han
fungerede endvidere som postbud i byen. Både faderen Knud samt lillebroren Henrik er også noteret for kampe
for HB&I. I alt spillede Niels Tune i sine to HB&I-perioder fra 1972-1985
169 førsteholdskampe og scorede 15 mål. 1972-1976: Holbæk
B&I 1976-1979: FC St.
Pauli, Vesttyskland (109 kampe og 13 mål) 1980-1982: Vfl Osnabrück, Vesttyskland (111 kampe og 14 mål) 1982-1983: Jyderup
BK 1983-1985: Holbæk
B&I Landshold: 15 A-landskampe og ét mål i perioden 1975-1978. Debuterede 4. juni
1975 mod Rumænien (i øvrigt sammen med holdkammeraten Allan Hansen). Det
enlige landskampsmål blev scoret i 5-1-sejren over Cypern et år efter. 3 U-landskampe i perioden 1974-1975. 1 Y-landskamp i 1971. Priser, hæder og titler: Årets Spiller
i HB&I i 1975. DM-sølv i 1975
med HB&I. To tabte
Landspokalfinale i 1975-1976. |
|
© Copyright. Alle
sider er indsamlet og skrevet af Mads Munkholm Teglskov. Du er velkommen til at
bruge det i mindre uddrag - men kilden skal opgives:
[Kilde: holbaek.fodboldarkiv.dk].
Større uddrag er kun tilladt efter aftale.